Information til køber

 

Oplysning om tilmeldte køretøjer
Detalieret auktionskatalog er færdigt dagen før auktionen kl. 15.00.
Et trykt katalog kan afhentes på auktionskontoret eller udprintes fra internettet.

Tidspunkter:

BCA Autoauktion A/S afholder auktion hver tirsdag kl. 9.00. Der er normalt ca. 250 - 400 køretøjer under hammeren og det er biler i alle kategorier, årgange og modeller. Eftersyn starter kl. 08.00, ligesom det aktuelle detaljerede auktionskatalog ligger klar på kontoret.
 

Salgskategorier:

Alle køretøjerne er mærket med skilte, der viser de af sælger oplyste data. Når den aktuelle bil bliver auktioneret, kan auktionarius benytte en af følgende salgskategorier, der udelukkende refererer til motor, gearkasse og for/bagtøj:
 
Kategori A:

Køretøjet må ikke have mekaniske defekter, ubetydelig støj må forekomme.

Kategori B: Er der en eller flere defekter, skal dette oplyses
Kategori -: Køretøjet sælges i den stand den er og forefindes

Bydenummer:

Når du er ankommet på auktionsdagen vil du få udleveret et auktionskatalog, hvorefter du ved at indlæse dit forhandlerkort i kortlæseren, automatisk vil få  udskrevet et bydenummer, der påklæbes på bagsiden af auktionskataloget.

Auktion:

På auktionspladsen kan du nu finde frem til de biler, der interesserer dig. Det er nemt, idet auktionsbilerne er mærket med skilte med diverse data, og placeret i rækkefølge i henhold til auktionskataloget. Når auktionen starter vil du  kunne overvære at bilerne i alle årgange og modeller vil blive auktioneret i 2 haller af 3 professionelle auktionariusser. Du vil få alle data oplæst af auktionariusserne, ligesom du vil blive orienteret på store monitorer i de 2 haller. Når du har fået sidste bud på en eller flere biler skal du blot  fremvise dit bydenummer for auktionarius, hvorefter dit køb automatisk er registreret på auktionskontoret.

Betaling:

Du kan efter køb henvende dig på auktionskontoret, hvor kvitteringer samt registreringsattest og andre relevante papirer på den aktuelle bil ligger klar.

Auktionsbetingelser:

Auktionsbetingelser er opslået i de 2 auktionshaller og ligger fremme i auktionskontoret, ligesom de er i auktionskataloget. Du kan også se dem her.
 
Postadresse:
BCA Autoauktion A/S
Bugattivej 12
7100 Vejle
 
Åbningstider for information, vurdering og tilmelding:
Mandag-Onsdag:

08.00 - 17.00

Torsdag: 09.00 - 16.00
Fredag: 09.00 - 15.00